Vandhygiejne på båden

Skrevet af: Henrik Damsgaard Lovmand, mejeriteknolog

 

Det der især tiltaler mig ved sejllivet er friheden, friheden til at kaste fortøjningerne og hive landstikket og bare drage afsted som en lille selvforsynende enhed. I praksis er vi dog ofte begrænset af de forsyninger vi kan have med ombord og opbevare korrekt.

 

Ferskvand er en absolut livsnødvendighed, og er vel den vigtigste levnedsmiddel vi har med om bord. Der for er det vigtigt at tænke på vandet som en kritisk forsyningskilde, uanset om vi skal på en endags sommertur i jollen eller et længre togt hvor der ikke kan bunkres vand. Tanken om at drikke havvand er selvfølgelig nærliggende, men dog en fysiologisk umulighed.

 

“Vand, vand overalt, men ikke en dråbe at drikke,” lyder et kendt engelsk sømandscitat.

 

Det er vitterligt en ualmindelig dårlig idé at drikke saltvand – faktisk kan det betyde den visse død. Havvand indeholder nemlig ca. 3,5 procent eller 35.000 ppm (parts per million) opløste salte, og det er meget mere, end den menneskelige krop kan tåle at indtage. Faktisk må drikkevand højst indeholde 500 ppm. Større saltindhold kan simpelt hen dehydrere, dvs. udtørre, kroppen.

En skibbruden person, der lider af væskemangel i forvejen, kan dø af dehydrering efter blot et par glas saltvand. Saltet påvirker trykket i blodstrømmen, og cellerne begynder derfor at udsende vand for at regulere balancen i kropsvæskerne (osmose). Når vandet kommer ud i blodstrømmen, opstår der to alvorlige problemer. Enten stiger blodtrykket til et dødeligt niveau, eller cellerne mister så meget vand, at de går til grunde pga. udtørring.

 

Rent drikkevand er ikke en selvfølge alle steder i verden, men Danmark har noget af verdens bedste drikkevand. Næsten alle steder i Danmark kan man indvinde grundvand, der er egnet til fremstilling af drikkevand. Drikkevand der er rent og smager godt.

 

Drikkevand og vand, der skal bruges i husholdningen eller kommer i forbindelse med fødevarer, skal overholde de fastsatte kvalitetskrav for drikkevand.

Kvalitetskriterierne er fastsat i den danske lovgivning, Bekendtgørelse 292 af 26/3/2014. Den danske lovgivning bygger på EU’s drikkevandsdirektiv .

Kommunerne er myndighed på vandforsyningsområdet, og de fører tilsyn med, om vandforsyningerne lever op til kravene til drikkevandets kvalitet. Drikkevandets kvalitet kontrolleres af vandforsyningerne. Kommunerne skal godkende vandforsyningernes kontrolprogram. 

 

Opbevaring af drikkevand

I større både er der ofte indbygget vandtanke af enten plast eller stål. Plast bliver mere og mere fremherskende. Disse vandtanke fremfører vandet til tappestederne med enten inline pumper, der er neddyppet i tanken, eller trykvandspumper der sidder tilkoblet tanken.

 

Det skal gøres meget klart, at alt udstyr til drikkevandsinstallationen skal være udført i fødevaregodkendte materialer.

 

I fremstilling af plast indgår der udover monomere en række kemiske stoffer som blødgørere, stabilisatorer, farvestoffer mv.

Der er fastsat EU regler for plast til kontakt med fødevarer i forordning 10/2011. I disse regler er der bl.a. en udtømmende positivliste over, hvilke monomere, additiver og andre udgangsstoffer der må benyttes.

 

For alle stofferne eller for stofgrupper på denne liste er der grænser enten som en totalmigrationsgrænse eller som specifik migration. Total migrationsgrænsen er fastsat i EU og betyder, at det generelt ikke accepteres, at der totalt afgives mere end 60 mg stof/kg fødevare fra plast, uanset om stofferne er vurderede som sundhedsskadelige eller ej. Det skyldes, at man heller ikke af hygiejniske grunde vil have af­smit­ning fra plast til maden.

 

Plastbestemmelserne indeholder specielle regler for plastvarer, hvori polyvinylchlorid (PVC) indgår. Monomerindholdet af vinylchlorid (VCM) er reguleret dels som indhold i plasten, dels som indhold i fødevarerne.

Køber man en ny vandtank kan man naturligvis forvente at den er fødevaregodkendt. Mere kritisk er måske valget af slanger, hvor man ikke bare skal bruge hvad man har på hylden. Disse skal selvfølgelig også være fødevaregodkendte.

 

Lagring af vand

Holder vand i evigheder??

Svaret er ja!
Hvis vandet er dækket til og af god kvalitet, kan det i princippet stå i tusind år. Det gælder også vand, der er tappet fra vandhanen.

Der skal være meget lidt organisk materiale i vandet, men det meste drikkevand opfylder dette krav. Så længe det er opbevaret i en lukket tank, som ikke afgiver stoffer, kan det stå i årevis, uden at det bliver farligt at drikke det.

Mikroorganismer har ligesom os 3 fundamentale livsnødvendigheder. Mad, vand og varme. Mad er derfor det eneste sted vi rigtig kan sætte ind. Derfor skal tankene holdes pinligt rene og uden biofilm. Havtemperaturen i de danske farvende rimelig kølig det meste af året, men dette er ikke en sikkerhed i sig selv, da der findes mange forskellige kuldeelskende/tålende bakterier.

 

I praksis vil man have et jævnt forbrug af vand i sin lystbåd, og dermed tømme tanken jævnligt. Langtidsopbevaring af ferskvand er derfor primært nødvendig for langturssejlere på store oceanpassager. For den gennemsnitlige sejler, vil det være en typisk forårsrutine at desinficere sin vandtank. Hertil findes mange velegnede midler. Herefter skal det være muligt at benytte ferskvandssystemet i løbet af sommeren uden yderligere kemi. Der findes mange typer desinfektionstabletter der kan "sikre" vandet. Men efter min bedste overbevisning er det overflødig, hvis man er kritisk med det vand man fylder i tanken.

 

Anduver man havne i udlandet med tvivlsom vandkvalitet, skal man tænke sig grundigt om inden man fylder tanken. Her vil desinfektionstabletterne være på sin plads.

 

Forurening af vand

Man skiller forurening af vand i 3 typer.

  • Mikrobiologisk
  • Kemisk
  • Fysisk

Mikrobiologisk

Vand kan enten være sterilt (bakteriefrit), eller kontamineret med bakterier. Man kan ikke sige at noget er "næsten" sterilt, da sterilitet er et absolut begreb - enten eller. Det man især frygter ved mikrobiologisk  kontaminering er en fækal forurening, hvor tarmbakterier kan spores i vandet. Typisk analyseres vand for tilstedeværelse af bakterien E.coli, ikke fordi den i sig selv altid er patogen (sygdomsfremkaldende). Men i højere grad fordi den benyttes som "indikatororganisme". Ved man sporer E.coli i drikkevand er det et tegn på en frisk fækal forurening, hvor der meget let kan være patogene organismer tilstede, både vira og bakterier.

På båden skal man være meget hysterisk med, at håndtere spildevand fra septiktanke og drikkevandet skarpt adskilt, samt have en højt hygiene standard. Har man først fået en gang Roskildesyge slæbt ombrod kan den spredes som en steppebrand til hele besætningen - og så er den sommerferietur ødelagt.

 

Kemisk

Ved kemisk forurening tænkes især på forurening med kemiske stoffer. f.eks. pesticider. Den største risiko i forhold til sejlads er at få tanken skyllet grundigt efter en evt. desinfektion. Spildt dieselolie/benzin er også uheldig at få i drikkevandet, selv i meget små mængder.

 

Fysisk

Ved fysisk forurening menes fysiske elementer i vandes. f.eks. snavs, grus og støv. Det er derfor vigtigt at holde området omkring tankpåfyldningen rent.

 

Eget vandværk ombord

På større lystbåde er det muligt at producere drikkevand direkte fra havvandet ved at udnytte det fysiske princip som hedder omvendt osmose.

Der findes mange forskellige slags vandrensningsmetoder, men alle er enige om, at omvendt-osmose (RO-anlæg) renser bedst, og derfor bruges det både i industrien, hjemmet og i både. Der findes anlæg, som producerer tusindvis af liter vand i timen.

 

I omvendt osmose bliver ubehandlet vand presset mod en syntetisk, halv-gennemtrængelig (semipermeabel) membran, som er gennemtrængelig for vandmolekyler, men ikke for urenheder. (Selv opløste salte tilbageholdes af membranen). På den anden side af membranen samles derfor kun rent vand. Membranen har en porestørrelse på 0,0001µm eller en titusindedel millimeter. Bakterier er 0,2-1,0µm eller 0,001 millimeter. Virus er 0,01-0,4µm.
Omvendt osmose fjerner alle forurenende stoffer såsom nitrat, nitrit, fungicider, herbicider, medicinrester, hormoner, asbest, bakterier osv. fra vandet.

Søens folk har brugt omvendt osmose til at lave drikkevand af havvand (de-salinering) siden 1950, hvor teknikken blev 'fundet' af en fyr i Californien. Det smarte ved teknikken er, at det udnytter en fysisk lovmæssighed. Mange bryggerier og andre industrier, der har brug for rent vand, bruger det. På den måde for man en ubegrænset vandresource var høj kvalitet.

Der findes også små rensningsfiltre som mange friluftsfolk bruger. Her kan du suge søvand op og presse gennem et filter og fylde en dunk, hvorved der fået drikkevand af god mikrobiologisk kvalitet. Kemiske stoffer fjernes dog kun sikkert med RO-anlæg.

 

Konklusion

Som sejler er rent drikkevand meget kristist, da man ikke altid er i nærheden af en vandslange. Jeg vil opsumere nogle vigtige huskeregler.

  • Hav altid rigeligt vand med
  • Brug altid emballage af fødevaregodkendt kavlitet
  • Håndter spildevand og drikkevand meget kritisk, det er ikke nødvendigvis en god ide at tømme tørklosettet samme sted du fylder vanddunken.
  • Vær kritisk med vandkvaliteten, hvis du er under fremmede himmelstrøj og ønsker at fylde vandtanken. Betragt vand som et levnedsmiddel!

Håber at artiklen har givet lidt øget fokus på vandkvalitet ombord.

Henrik Damsgaard Lovmand

 

 

 

 

 

3 Kommentarer

  • Per Sandholdt4. august 2018 at 14:55

    Vi tømmer altid vandtanken helt ved sæson start og slutning. Ved sæson start, fylder vi vandtanken op og renser tanken med Tankrens Camp+nature for drikkevandstank som vi køber i T-Hansen, og følger anvisningerne. Herefter fylder vi vandtanken helt op igen og tilsætter et middel som vi køber i T-Hansen eller Biltema,Vandrens Aqua Clean for drikkevand, som holder vandet mere modstanddygtigt overfor bakterier. Når vandtanken er halvtom bliver den fyldt og midlet tilsættes igen. Til brug for madlavning og drikke har vi købt en lille vandbeholder som fyldes og tømmes ved weekend ture mv,.

    Svar
  • Niels R3. august 2018 at 11:33

    Skal man ikke påfylde noget i drikkevandstanken for at minimere risikoen for vækst – jeg forstår udemærket at vækst kræver “mad” til bakterier, men hvor rent er drikkevand fra havnene..

    Svar
  • Birthe Johnsen15. juli 2017 at 19:37

    Tusind tak.
    Lige hvad jeg manglede.
    Har lige købt vores første sejlbåd med vand tank og har ikke været sikker på om vandet “bare” kunne blive i tanken til vi kom i båden igen.

    Svar

Skriv en kommentar

Indtast venligst dit navn. Venligst indtast en gyldig E-mail Venligst indtast besked.